Rejsegilde på Vonsild Skole

I dag havde vi rejsegilde på udvidelsen af Vonsild Skole.

Kolding Kommune har besluttet at samle alle elever med vidtgående behov på samme matrikel. Derfor laves der 2 store tilbygninger, samt der ombygges flere steder til den eksisterende skole. Skolen vil fra 2020 være udbygget til at være en tresporet skole.

Som en del af udbygningen bliver der bygget et fælleshus, hvor skolen får en lang række nye faglokaler, der lever op til de forventninger, man kan have til folkeskolen i dag.